28. maj 2024
Ny, nordisk organisation skal styrke synergier til gavn for kunderne
En ny, nordisk organisation skal styrke NDI-koncernen gennem vidensdeling og styrket samarbejde på tværs af landene til gavn for kunderne. I den nye ledelsesgruppe får Torbjørn Skilbred Aune øverste ansvar i NDI Norge
Internationale leasingselskaber, der vinder stadigt større markedsandele og ejerskab af de nordiske bilflåder, nye krav til ESG-compliance, en stor og hastig forandring af bilmarkedet og krav til dækgrossisters digitale løsninger. Det er blandt de mange faktorer, der ligger bag, at NDI Group har samlet et nyt, nordisk ledelsesteam.
- Med valget af Torbjørn Skilbred Aune, som får ansvaret vores selskab i Norge, vil vi sætte handling bag vores ambition om at skabe mere værdi for vores kunder. Det vil vi gøre gennem et tættere samarbejde på tværs af landene, gennem vidensdeling, gensidig dialog og udnyttelse af de mange potentielle synergier, siger Nordic CSO, Jakob Nannberg Scheel.
- Vi vil arbejde målrettet med, hvordan vi som en stor nordisk virksomhed med en stor indkøbsvolumen og tæt kontakt til førende leverandører i industrien kan blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner. Ikke mindst for de store, internationale virksomheder på markedet, herunder leasingselskaberne. Her kommer vi blandt andet til at sætte mere fokus på ESG og kunne tilbyde de optimale produkter, løsninger og services til et bilmarked, der er under stor forandring.
Over 20 års erfaring
Torbjørn Skilbred Aune, der bliver direktør for NDI Norge per 1. juli, har over 20 års erfaring fra virksomheden. Han begyndte som ordremodtager, blev senere afdelingsleder, efterfølgende logistikchef – og i de seneste seks år har han været driftschef.
- Jeg glæder mig til at tage fat på de nye udfordringer og få en unik mulighed for at udvikle virksomheden og styrke vores position på det nordiske såvel som på det lokale niveau som en af dækbranchens førende aktører. En opgave, som jeg er ydmyg over for, og jeg ser frem til at tage fat på sammen med vores dygtige medarbejdere og øvrige ledelse, siger Torbjørn Skilbred Aune.
NDI-koncernen har hovedkontor i Danmark og har 14 lagre og distributionscentre fordelt på virksomhedens selskaber i Norden.